Yoga er en viden, der stammer fra Indien, og som er mere end 3500 år gammel. I den vestlige verden er yoga blevet synonym med gymnastiske øvelser, men i virkeligheden er yoga meget mere end disse kropsøvelser, der på sanskrit hedder asanas.

Yoga er en filosofi, der bygger på 3 oldindiske skrifter: Bhagavad Gita, Pantajalis Yoga Sutras og Hatha Yoga Pradipika. Omdrejningspunkter er at træne og opbygge sindet på en sådan måde, at man opnår kontrol over sanserne og kroppen.

Målet med yoga er: Et fredfyldt sind i nuet!


Jeg underviser i bl.a. i astange vinyasa yoga, en retning der stammer fra den klassiske yogafilosofi, der bygger på Pantajalis Yoga Sutras (der opstod for 200 f.kr. - 200 e.kr.). Denne betegnes ofte som yogaens grundlæggende tekst. Heri gives der vejledninger (sutras) omkring, hvordan sindet fungerer, og hvorledes det kan blive muligt at overvinde sjælelige forstyrrelser. Dette sker igennem øget indsigt og erkendelse om sig selv og verden. Det er uvist hvem denne Pantajalis egentlig er; om det er en enkelt person, en familie eller en gruppe af lærde. Men "denne" Pantajalis har udformet en 8-foldig vej gennem de 195 sutras (læresætninger) der, på en filosofisk og psykologisk måde, forklarer det menneskelige sinds måde at fungere på. Samtidigt formuleres handlemåder og redskaber til en positiv forandring, så det endegyldige målet kan opnås:

fuld kontrol over krop, sind og sanser.

Den ottefoldige vej er:

  • Yamas – forholdet til verden
  • Nyamas – forholdet til en selv
  • Asana – forholdet til kroppen
  • Pranayama – forholdet til åndedrættet
  • Pratyahara – forholdet til sanseindtryk
  • 6 – 8. – forholdet til sindet: koncentration, meditation og indre frihed

Yoga som vi kender det her i vesten (punkt 3) beskæftiger sig med kroppen. Igennem arbejdet med de forskellige asanas opnås større kropbevidsthed og kontrol over denne, hvilket vil medvirke til øget kontrol over sindet.

En vigtig del af asana'en udførelse er også åndedrættet (jf. punkt 4). Til hver kropsstilling er knyttet enten en indånding eller en udånding, ligesom der er knyttet en dristi, dvs. et fokus punkt, der skal hjælpe sindet til at fastholde koncentrationen.

Yoga vinder stadig større indflydelse og tilslutning her i Vesten. Ikke blot fordi videnskaben har bevidst yogaens gavnlige effekter, men fordi yogaudøvere mærker effekten uanset om de kender til filosofien bag eller ej. Rigtig mange oplever det som et pusterum i den fortravlede hverdag. Et rum, hvor det er muligt at trække stikket, få tanket op og give sig selv den omsorg, som kan være svært at få presset ind i hverdagens mange pligter.

Vi har to overordnede nervesystemer i kroppen. Det sympatiske og det parasympatiske. Når vi er stressede og fortravlede er det, det sympatiske nervesystem, der er aktiveret. Det bevirker, at der produceres mere kortisol, hvilket gør os i stand til at mestre lidt mere. Der er intet galt med at være periodisk stresset. Problemerne opstår, hvis der ikke er balance imellem de to nervesystemer, fordi det forhindrer kroppen i at fungere optimalt. Sker dette over længere tid, kan det ende i stress, depression eller udbrændthed.

Yoga kan medvirke til at bibeholde denne balance eller afhjælpe eventuelle ubalancer. Når vi kombinerer kropsstillinger med det dybe åndredræt eller laver afspænding aktiveres det parasympatiske nervesystem. Derfor er yoga både godt for forebyggelse og afhjælpning af stress, udbrændthed eller depression.